I 2013 er det 100 år siden, at Niels Bohr udtænkte en model for atomets opbygning. Modellen, der synliggjorde teorien, er i dag kendt verden over af millioner af mennesker. Den er på mange måder blevet en væsentlig brik til en naturvidenskabelig forståelse af verden.
Sammen med Energimuseet ved Tange sø, har vi udviklet 2 små visualiseringer. Den ene demonstrerer atommodellen med kvantespring og den anden illustrerer fissionsprocessen. Filmene kan ses her.
Da kommunen i starten af 2012 skulle inddrage borgerne til arbejdet med Kommuneplanen 2013-2025 lavede vi en enkel kampagne med bl.a. dette filmspot til visning i biograferne og på nettet, for at styrke opmærksomheden og involveringen fra borgerne.
Forslaget er nu i høring de næste 8 uger og i den forbindelse har vi relanceret
filmen i en ny udgave, der igen vises i biograferne og i den digitale kampagne.
Kommunikationen handler helt enkelt om at omsætte begrebet 'kommuneplan' til noget borgerne kan relatere til og tydeliggøre at det har betydning og værdi for den enkelte.
Arbejdet med udviklingen af et klinisk redskab til uddannelse af fødselshjælpere i Afrika er i fuld gang. Sammen med Maternity Worldwide rejste vi til Etiopien for at få valideret vores materiale i skitseform inden det færdigproduceres. Vi mødtes med klinikere fra WHO, UNFPA og UNICEF i hovedstaden Addis Ababa, som alle gav feedback i forhold til både afrikanske og etiopiske guidelines.
Herefter rejste vi 12 timer på ekstrem ujævn vej ud til byen Gimbie i Vest Etiopien, hvor MWW driver deres projekt. Her præsenterede vi materialet for lokale læger og jordmødre, ligesom vi besøgte både hospital og sundhedscentrerne i landsbyerne for at få den lokale kontekst ind under huden og indsamle billeder og viden til brug for produktionen.
Vi testede desuden en demo af smartphone app'en, som blev meget positivt modtaget.
Projektet vil udlevere telefoner til sundhedspersonalet i tråd med det etiopiske sundhedsministeriums program for mHealth, men generelt var vi overraskede over så mange borgere der havde smartphones i et land, hvor man ellers har meget få materielle ressourcer.


På den første internationale Animating Business konference holdt Mark Films ejer, Anders Nejsum, et oplæg sammen med læge Martin Vesterby, hvor de præsenterede deres nye partnerskab igennem virksomheden Visikon, der arbejder med nye medier og patient empowerment til sundhedssektoren.
Senere samme uge holdt Anders et oplæg sammen med psykolog Aase Holmgaard, omkring udviklingen af animation og spil til uddannelse og instruktion af medarbejdere hos ISS, samt hvilke resultater og erfaringer der kom ud af de mange test.

TV Midt-Vest ville i forbindelse med Animationsfestival i Viborg, gerne fortælle om hvordan animation ikke kun anvendes til sjov og underholdning, men også til alvorlige emner indenfor virksomhedskommunikation og sundhedssektoren. Derfor kom de forbi Mark Film og fik en lille snak om fødselshjælp i Afrika og uddannelse af servicemedarbejdere i en stor rengøringsvirksomhed. Se indslaget her.
Vor Frue Kirke i København har et museum.
I kælderen bag alteret gemmer sig resterne af kapellet fra 1316 og her kan man nu opleve filmen om det 'uheldige tårn', der de sidste 800 år gang på gang er blevet udfordret på sin eksistens.
Kirkens egentlige museum befinder sig i 'byens smukkeste rum' på 2. pulpitur i C.F. Hansens imponerende bygning. Her har vi også bidraget til udstillingen med den visuelle fortælling om kirkerummets lyssætning gennem tiden.
Til en del af Viborg Museums permanente udstilling har vi iscenesat fortællingen om en tysk soldat der lider en grum skæbne ved Skindersbro i Himmerland. Historien blev skrevet ned i 1700 tallet, men først i 1984, da man i en udgravning fandt soldatens skelet, blev man for alvor klar over at det var mere end en røverhistorie. Skelettet af soldaten ligger på Viborg Museum, hvor filmen om hans endeligt nu kan opleves.
Organisationen Maternity Worldwide skyder deres Mors Dag kampagne 2012 igang med en reception med deltagelse af bl.a. protektor HKH Kronprinsesse Mary og en præsentation af projektet 'Wired Mothers'. Mark FIlm udvikler en smarphone app til projektet der skal anvendes som visuelt akutredskab til sundhedspersonale i Etiopien.
På billedet klinikchef fra Rigshospitalet, Morten Hedegaard, og stifter af Maternity Worldwide, Henriette Svarre Nielsen.
Læs mere...
De første tests af vores læringsspil til ISS ansatte blev testet på introkursus i Kolding. Den indledende modvilje hos nogle i forhold til at røre ved en computer blev lynhurtigt erstattet af stor ivrighed og begejstring. Alle blev meget grebet og ville ikke slippe iPad'en før de havde scoret maksimum point. Alt tyder på en overvældende success, både socialt og læringsmæssigt. Mange forklarede selv hvordan de blev bevidste om arbejdsmetoder på en helt ny måde.
Læs mere...
Det er med stor glæde at vi sammen med Moesgård Museum endelig kan åbne den danske version af www.grauballemanden.dk for offentligheden. Senere på året følger en engelsk udgave af sitet for at imødekomme den store internationale interesse for det velbevarede moselig. Den første modtagelse var særdeles positiv i diverse medier. Hør f.eks. Radio 24syv interviewe retsmediciner Niels Lynnerup og skamrose sitet.
Med virkning fra den 01.01.2012 har Mark Film skiftet ejerstruktur. Partner og Adm. direktør, Anders Nejsum, har overtager det fulde ejerskab fra sine to tidligere partnere, Uffe Danielsen og Kasper Kruse. Uffe fortsætter herefter som ansat projektleder og Kasper træder ud af virksomheden.