Hjem Nyheder Referencer Om Job Kontakt
 
 

Branding

Når formålet er at skabe opmærksomhed omkring din virksomheds eller dit produkts identitet, så taler vores løsninger et sprog alle forstår. Vi arbejder på tværs af medier, men skaber ét fælles billede for dit budskab, din virksomhed eller dit produkt.

Viborg Kommune

Inddragelse af borgere i arbejdet med Kommuneplanlægning

Med en kort og enkel fortælling har vi forsøgt at give liv til billedet af hvad en kommunplan egentlig er. Spottet er samtidig en del af kommunens strategi om at kommunikere mere levende og i øjenhøjde med sine borgere.
"Det er spændende, at vi kan bruge animation i biografen til at skabe opmærksomhed om kommuneplanlægning. Det bringer forhåbentligt nye, spændende idéer fra borgerne på banen", siger Søren Pape Poulsen, Borgmester i Viborg Kommune.

Fibertex Personal Care

Visuel Marketing


Fibertex Personal Care er markedsleder indenfor nonwoven tekstiler til hygiejniske produkter som f.eks. bleer. Vi har flere gange hjulpet med forskellige præsentationer omkring produktion og bæredygtighed og senest har vi lavet dette identitets spot i forbindelse med en stor messe i Seoul. Spottet bruges i en mailkampagne og på selve messen.

VIA University College

Corporate video skaber fællesbillede


VIA University College er Danmarks 3. største uddannelsesinstitution og den største professionshøjskole med 2.100 medarbejdere og 17.000 studerende centreret om 7 campusbyer. Da denne sammenlægning af uddannelser blev til, var der et behov for at gøre virksomhedens interessenter opmærksomme på sammenlægningen og dens formål og dermed skabe et fælles billede af VIA som institution, både internt og eksternt. Vi hjalp dem med denne video.

Bang & Olufsen

Visuel Marketing


B&O udvikler løbende nye teknologier for at kunne tilbyde deres kunder det bedste billede og den bedste lyd. Til at gøre potentielle B&O kunder opmærksomme på produktets kvalitet og til at differentiere produktet fra andre produkter og teknologier på markedet, udviklede vi i 2008 en computergenereret reklamefilm, en teknik der har gjort det muligt at nå frem til det helt rigtige udtryk og dermed fremhæve produktets kvaliteter.

Viborg 950

Markedsføring af event


I 2010 fejrede Viborg sit 950 års jubilæum som domkirkeby. Der afholdtes et væld af arrangementer, bl.a. teaterlyskoncert, udstillinger og levendegørelse af hele den gamle bydel over to festlige dage i maj. Vi hjalp med at samle den visuelle identitet omkring markedsføringen med udgangspunkt i dette spot, samt en billedserie med ridder og domkirke, der blev brugt på tryk i foldere og på store bannere i byen.

 
info@markfilm.dk tlf. 96 16 50 10 MARK FILM ApS, Kasernevej 8, 8800 Viborg