Vi har arbejdet tæt sammen med forskere, ingeniører og andre eksperter indenfor mange forskellige områder for at omsætte komplekse sammenhænge til levende formidling. Se andre eksempler under vores præsentationer.
I anledningen af 100 året for Niels Bohr's banebrydende atommodel, har vi sammen med Energimuseet ved Tange sø, udviklet disse 2 små visualiseringer. Den ene demonstrerer atommodellen med kvantespring og den anden illustrerer fissionsprocessen.
”Animated Teaching Programme – Biochemistry” er et interaktivt, animeret læringsprogram, hvor studerende kan udvide og afprøve deres kendskab til biokemiske reaktioner.
Programmet er delt op i en ”Learning”-del, hvor brugeren guides gennem glucolysens mysterier, og en ”Challenge”-del, hvor man skal sætte reaktioner i gang på tid.
Læringsprogrammet testes som demo i øjeblikket af studerende verden rundt, og falder testen gunstigt ud, vil programmet blive udvidet med andre biokemiske reaktioner.
Prøv selv programmet her.

Videnskabelig præsentation af fænomenet Surface Enhanced Raman Spectroscopy, der viser hvordan man kan bestemme et molekyles indhold ved hjælp af spredningen af lys fra molekylet.
Filmen er udviklet i tæt samarbejde mellem forsker og animator og projektet blev støttet af DTU og The Animation Workshop.
Præsentation af principperne og potentialet bag Aquaporin Membrane Technology for cleantechvirksomheden Aquaporin A/S.
Præsentationen er udviklet i to versioner, hvor den ene er målrettet en kommerciel målgruppe som investorer og andre interesenter. Den anden version er samme film i en akademisk udgave, hvor en række elementer optræder som videnskabelige symboler.
Begge film er samlet i en interaktiv præsentation til laptoppen, hvor der kan redigeres labels og overskrifter, samt skiftes dynamisk imellem de 2 film
Animated Science er et projekt der arbejder med animation som pædagogisk værktøj til at forstå naturvidenskab. Vi udviklede en enkel interaktiv guide til lærerer og elever, der hjælper med hvordan man griber dette arbejde an. Guiden er lavet i Flash og kan ses på www.animatedscience.dk